» English
 

Den internationale solopris 2013: Camilla Vuorenmaa

Den finske kunstner Camilla Vuorenmaa tildeles juryens internationale solopris for sin værkserie, der bl.a. tæller de udstillede værker “Hidden place”, “Whole/Degraded” og “The prodigal son's return (version of the original)”, og som består af en række råt udførte træsnit i stor skala. Såvel udførelse som motivvalg er særdeles usentimental, og værkserien giver mindelser om en form for folkloristisk kunsthåndværk på syre, afbrudt halvvejs, før de nåede deres egentlige mål: At fungere som trykflader for grafiske papirtryk. Traditionelt set er selve træsnittet blot et redskab til skabelsen af det egentlige kunstværk, trykket. Men i Vuorenmaas tilfælde kommer denne ikke-anerkendte original til ære og værdighed i sig selv; der er intet resulterende tryk, blot de pletvist bemalede flader og træets påfaldende råhed, tyngde og materialitet. Herved reflekterer værket over relationen mellem original og kopi ved at synliggøre det, der oftest blot ville være et middel til et mål: Træsnittet i sig selv.

Derudover afslører Vuorenmaas træsnit kunstnerens skarpe øje for materialitet og viser, hvilke fysiske prioriteter hun har gjort sig: Værkernes grundmateriale er bløde, sammenlimede fyrretræsplanker, som giver efter for føreren af stemmejernets luner, hvorved motiverne – uanset sentimentalitetsgrad – henter udtryk gennem det grove snit, de er indlejrede i. Samtidig ligger der også i hendes materialevalg en afvisning af den samtidige repræsentationskultur, hvor perfektion og høj opløsning i billedgengivelsen er efterstræbelsesværdigt. For Vuorenmaas imposante træsnit er alt andet end cineasternes virtuelt-strømlinede high definition; de er kropslige, grove og fejlbehæftede. Men deres reference til traditionelt træsnit går gennem tid og dermed baglæns gennem digitaliseringens filter og hidsigt reducerede palet; således fremstår hendes værker i en syntetisk farveskala, der lægger sig i umiddelbar forlængelse af computerens farvepalet. Som sådan ligner de fortidsminder, der er blevet visuelt formatterede af nutiden til et punkt, hvor de fortaber sig i gengivelsesloopet – a ghost of an image, a preview, a thumbnail, an errant idea, (…) squeezed through slow digital connections, compressed, reproduced, ripped, remixed, som den tyske kunstner og kulturteoretiker Hito Steyerl skriver om det digitalt komprimerede billede i sit essay “In Defense of the Poor Image”. Men ‘the poor image’ er ikke blot en dårlig gengivelse af en tilgrundliggende original – i Vuorenmaas tilfælde er det genkomsten af en paralleloriginal, der genforbinder og omgør relationen mellem original og kopi og bringer repræsentationen op til nutiden. Steyerl skriver: Imagine somebody from the past with a beret asking you, “Comrade, what is your visual bond today?” You might answer: it is this link to the present.

Vuorenmaas træsnit er på én gang en afvisning af og et produkt af den samtidige repræsentationskultur, som hun qua sit materiale- og farvevalg formår at give en krop og karakter, der oscillerer mellem fortid og nutid. Hun tildeles derfor juryens internationale solopris, idet vi glæder os til at se, hvordan hun med sine værker vil indtage Charlottenborgs udstillingssale i forbindelse med Forårsudstillingen 2014.

Camilla Vuorenmaas, "Hidden place", 2011.